Jotunheimen, efterår 2016

Med Veteranstøtten i fjeldene

I september drog jeg afsted mod Norge sammen med 6 andre veteraner. Vi skulle på Veteranstøttens årlige fjeldvandretur til Jotunheimen, og foran os lå ca 100 km gennem noget af Norges flotteste natur. Efteråret på fjeldet synes jeg er den bedste årstid: Mos og lav har alverdens flotte farver, der er stadig sol og varme på vejrudsigten og – bedst af alt – der er ingen myg.

Skrevet af Jens Jerichau Clausen, 23. januar 2017

Jesper på vej over passet kort efter dages start

Før turen

Jeg var meget spændt før afgang på denne tur. Det var et helt år siden jeg sidst havde været på fjeldet, dengang med Paul Petersens Idrætsinstitut. Pakkelisten kunne jeg altså genbruge da årstiden var det samme, med nogle meget få justeringer. Turen var som nævnt arrangeret af Veteranstøtten og turleder Niels Overgaard Blok havde planlagt turen, så jeg skulle egentlig bare møde op og følge efter. Med på turen var min gamle gruppefører fra Forsvaret, Jesper Hovkjær, og vi skulle dele telt på hele turen. Da dette var en tur jeg var deltager på er der ikke så meget info om selve planlægningen af turen. På kortet til højre kan man se ruten - en rute som blev lagt om undervejs.

På afrejsedagen mødtes vi på Københavns Hovedbanegård og foran os ventede en 10 timers køretur op igennem Sverige og Norge. Målet var hytten Bessheim hvor vi kunne parkere bilen og overnatte på græsplænen. Turen er nem at finde ud af. Det sværeste er tunnellerne i Oslo som kan blokke for GPS-signalet og forvirrer bilens navigationen.

Den planlagte rute med afstikker til Galdhøpiggen

Det sidste pakkes foran hytten i Bessheim. Tågen er så småt ved at lette og man kan se fjeldet.

Under turen

Vi var som sagt 7 afsted i alt og vi gik i mindre grupper de fleste dage. Både Niels og jeg havde et kort til at orientere os efter, men vi skulle gå på markerede stier hele vejen, så vi forudså ikke at det blev nødvendigt.

Dag 1 - Om morgenen stod vi op midt i en sky. Med små mellemrum kunne vi dog se det omkringliggende fjeld og hvordan solen stod på det. Niels havde sørget for feltrationer til hele banden, så after at maden var blevet pakket i rygsækkene kunne vi sætte kursen mod solen og fjeldet. Og denne første vandredag bød da også på meget sol. Først ind i nabodalen hvor den store blanke sø Russvatnet ligger og derefter over passet ved 'Hestlægerhøe'. Efter en morgen i tæt tåge var det derfor også en kærkommen lejlighed til at tørre telte over frokost. Vi slog lejr midt på ruten (dog lidt væk fra den markerede sti) og vi fandt et godt sted med flot udsigt og rindende vand.

Udsigt over Øvre Sjodalsvatnet. Man kan stadig ane lidt lave skyer over vandet.

Foto: Jesper Hovkjær

Frokost og teltørring ved Russvatnet

Lejrpladsen. Bækkene forgrenede sig mellem vores telte og det var sød musik at falde i søvn til dens rislen.

Dag 2 - Dagen startede flot ud med besøg af en flok rensdyr der gik tæt forbi vores lejrplads. Vejret var gråt og overkyet, men humøret startede højt. Målet var i dag Spiterstulen, en fjeldhytte for foden af Norges højeste top: Galdhøpiggen. Turen var planlagt til at gå over Glittertinden, men en kraftig blæst, vådt vejr og gruppens evner gjorde at vi måtte tage ruten syd for: over et pas kaldet Veslglupen. Det var en fin beslutning da det i løbet af dagen begyndte at blæse mere og mere op. Samtidig var gruppens form ikke helt i top og de mange højdemeter, blokmarken og regnen gjorde os hurtigere trætte end forventet.

De sidste par kilometer ned mod dalen hvor hytten lå, forgik i en meget kraftig blæst. Da vi kom ned til hytten kunne vi på vejrudsigten se at der var varsel om storm selvsamme nat. Så denne aften blev teltet sat op og sikret så det var klar til storm! Efter planen var næste dag topturs-dag, dvs vi ville lade teltene stå og tage et smut op på Galdhøpiggen. Eftersom det ikke så ud til at det ville klare op, besluttede vi allerede denne aften at droppe turen. I stedet ville vi sove længe og tage et par kilometer ind i dalen ad ruten.

Aftenen blev brugt på at slappe af oppe i hytten sammen med de andre.

Hovkjær sidder i ly for vinden.

Teltet er sikret til natten.

Dag 3 - Denne dag var en meget kort dag. Vi gik afsted efter frokost og havde planer om at gå så langt ind i dalen som det gav mening. Vi skulle over et pas dagen efter og vi ville egentlig bare gå så langt vi nu havde mulighed for. Planen var dog at blive nede hvor der stadig var grønt når teltene skulle slåes op. Vi gik de cirka 5 km ind i området før vi fandt en god lejrplads. Resten af aftenen gik med soldaterhistorier - og når veteraner er på tur er der rigeligt af dem!

Morgenrutinen er i gang. De kølige morgener kom dunjakken til sin ret.

Foto: Jesper Hovkjær

Eftermiddagssol og åbent telt.

Lejrpladsen med eftermiddagssol og en flot udsigt over dalen

Dag 4 - Dagen startede meget tidligt! Jesper og jeg havde aftalt at starte dagen før solen stod op. Efter gode råd fra personalet i fjeldhytten, ville vi forsøge fiskelykken i fjeldsøerne i det kommende pas. Planen var at gå op til søerne, spise morgenmad imens solen stod op for derefter at fiske imens vi langsomt rykkede frem ad ruten. Det blev en rigtig flot morgen med en spejlblank sø alt imens solen stod op. Jesper kogte vand til maden alt imens jeg stille og roligt begyndte at affiske søerne. Vi var sent på sæsonen ift fiskeriet, men havde nu regnet med lidt mere aktivitet end hvad tilfældet var her. Der var ingen tegn på fisk, hverken ringe i vandet eller nogen interesse for mine små spinnere. Da det var første dag jeg fiskede var humøret dog højt og jeg var fuld af selvtillid. To iskolde fjeldsøer slog ikke humøret ud af mig, så jeg fiskede i alle søer der var igennem passet. Efter at have afprøvet alle søer måtte jeg opgive. Min sidste mulighed denne dag var i Hellertjønne, en større sø der lå i lavere højde.

Godmorgen fra teltet. Jesper roder rundt og gør sig klar. Klokken er lidt over 4.

Klar til start! Pakket ind i rigeligt tøj og med pandelampe

Jesper fik styr på morgenmaden, alt i mens jeg affiskede søerne.

Jesper kigger ud over Urdadalen

Nogle steder var der kort mellem søerne og fiskestangen fik lov at forblive samlet

Foto: Jesper Hovkjær

Fjeldsøen (uden fisk) Urdadalstjønne og de to toppe: Skarddalseggje og Skarddalstinden

Og Hellertjønne viste sig at give pote! Efter at have lagt øre til drillerier fra resten af gruppen, kunne jeg endelige fremvise 4 flotte ørred. Jesper stod for den ene af fiskene mens de sidste 3 (og selvfølgelig de største) blev fanget af undertegnede. Det blev også til adskillige andre småfisk, som alle blev smidt ud igen. Eftersom fiskestangen kun blev medbragt "for lige at prøve", havde vi heller ikke taget pande, krydderier eller andet med til tilberedning af fiskene. Heldigvis havde en af de andre deltagere en gryde med, og med tabasco sovs og masser af salt fik vi alligevel lavet nogle lækre fisk!

Efterårsfjeldets forskellige farver

Jesper fisker i Hellertjønne. På det tidspunkt var vandet meget koldt, men luften var dejlig lun.

Fjeldørred

En glad fjeldfisker på vej mod lejrpladsen

Foto: Jesper Hovkjær

Aftenens kok med ørredfileter.

Dag 5 - Dagens etape gik mod Memurubu-hytten op over fjeldplateauet Memurutunga. Her var en masse søer og planen var at fiske i så mange det var muligt. Desværre var vejret lidt gråt og kedeligt, så humøret var ikke til det store fiskeri før vi ned i dalen. I bunden af Memurudalen løber floden Muru, og jeg ville gerne forsøge mig med strømfiskeri. Jeg anede intet om det, så vi forsøgte os frem. Det viste sig at der var rigeligt med aktivitet. Andet kast havde jeg først hug. Faktisk var der så meget aktivitet at både Jesper og Niels forsøgte sig med fiskestangen. Det var en stille dag med masser af hvil og tid til kaffepause og kaffe undervejs. Det er rigtig flot at komme ned gennem dalen og se det store grønne område som udgør Memurudalen - overvejer man en tur i det område kan det helt klart anbefales. Vi sov på hyttens lejrplads og jeg fik mig en god snak med hyttefar om hvor man skal fiske. Desværre var de bedste søer nogle vi allerede havde passeret, men så ved jeg det til næste gang.

Morgenmaden nydes med en flot udsigt ned mod Gjendesøen og Gjendebu-hytten

Niels viser vejen. 

Niels forsøger sig også med fiskestangen. Selvom det ikke virker som et sted med fisk, var der utrolig meget aktivitet.

Memurudalen med sol og skygge. Gletcheren i bunden er Memurubreen og toppene er Memurutindarne som ligger mellem 2.000 og 2.100 meters højde.

Man kan skimte Gjendesøen for enden af Memurudalen

Dag 6 - Sidste vandredag og en dag vi havde set frem til. Vi skulle op over Beseggen, Norges mest populære vandrerute - og det med god grund. Dels kan man sejle den ene vej og vandre tilbage over toppen, dvs man kan gøre det uden rygsæk - dels er det vanvittigt flot at stå på Bandet, et smalt stykke land mellem de to søer: Bessvatnet og Gjendesøen. Desværre var der tåget da vi nåede toppen, men vi havde da glimt af hvor flot en udsigt der var da vi kom højere op. Vi vandre derefter ned til Bessheim hvor turen startede. Vi kunne ved frokosttid derfor pakke bilen og vende snuden hjem mod Danmark igen.

Panoramaudsigt. Den lyseblå sø er Gjendesøen og søen til venstre er Bessvatnet.

Niels, Gjendesøen og Den Norske Turistforenings klassiske røde T.

Der var meget tåget på vej mod Besseggen.

 

Turen i tal

96 km // 5 nætter // 5. - 10. sep 2016

Sværhedsgrad: 5 ud af 10

 

Lige omkring toppen af Besseggen var det meget tåget

Efter turen

Denne tur var en fantastisk oplevelse. Der var så mange dele af turen der gjorde den til en helt igennem god oplevelse, og jeg vil prøve at gennemgå nogle af de elementer der var med til at gøre oplevelsen god.

Sammenholdet - Siden jeg stoppede i Forsvaret er der få steder jeg har fundet den samme form for nærværende sammenhold. Ét af de steder der dog har beriget mig med det, er friluftslivet. Når man i fællesskab kan isolere sig i naturen og nyde hinandens selskab, så får man et tilnærmelsesvist nødvendigt sammenhold - noget jeg ellers kun har oplevet på mission i Afghanistan. Veteranstøtten har til formål at støtte veteraner og pårørende. Da friluftsliv har en positivt effekt på veteraners velbefindende, arrangeres der mange friluftsture årligt.

Vejret - Om man vil det eller ej, så betyder vejret enormt meget for ens oplevelser. For mig er det mange gange vejret der bestemmer om en tur bliver overlevelse eller oplevelse. På trods af en storm i starten af turen, havde vi lidt sol og godt vejr resten af turen.

Fiskeriet - Jeg fangede min første fisk på fjeldet. Og jeg fangede indtil flere. Før afgang vidste jeg ikke meget om det, derfor affiskede jeg også selvom chancerne umiddelbart var små. Nogle steder gave det pote - eksempelvis i de ellers kraftigt strømmende elve og andre steder var der meget dødt. Efterfølgende har via snak med de lokale fundet ud af sæsonen heller ikke var helt optimal.

Alt i alt en rigtig god og hyggelig tur!

Fjeldet og den bare sandhed!

Foto: Jesper Hovkjær