Fodtøj på tur?

Vandrestøvler vs. vandresko

Skrevet af Jens Jerichau Clausen, 21. januar 2017

Når det kommer til friluftsliv og fodtøj, ser man i de fleste tilfælde støvler ude i terrænet. Støvler et nemlig et praktisk valg: de holder længe, er varme og oftest holder de sig tørre. Min erfaring siger mig dog at i langt de fleste tilfælde vil vandresko være at foretrække. I dette indlæg vil jeg gennemgår hvornår og på hvilken slags tur jeg bruger hvilke typer fodtøj. Inden vi starter vil jeg dog gerne sige at lige gyldigt hvilken type fodtøj du vælger, vil der altid være fordele og ulemper. Det handler om at finde ud af med sig selv hvilke områder man er villig til at gå på kompromis med. 

Først vil jeg gennemgå fordele og ulemper ved hhv støvler og sko. Så vil jeg skrive lidt om hvad jeg gør for at imødekomme de ulemper som skoen har. Til sidst vil jeg kigge på nogle forskellige typer ture og hvilken type fodtøjs-setup jeg ville bruge. 

Vandrestøvlens fordele

Til at starte med vil jeg gerne slå fast at jeg ikke er modstander af vandrestøvler. De kan være rigtig praktiske af flere årsager. Et par støvler er oftest lavet af kraftige materialer hvilket betyder at de holder til mere slid hvilket igen oftest betyder at de holder i mange år før de skal udskiftes. Støvler er modsat sko eller feks gummistøvler oftest bedre forede og giver dermed bedre isolation og varme. Sidst men ikke mindst er støvler oftest lavet af læder eller andet vandafvisende materiale hvilket giver en hvis vandtæthed (jeg vender tilbage til dette senere). Og så er der ankelstøtten: jeg har gået et utal af kilometer i varieret terræn i både sko og støvler, og i begge typer fodtøj har jeg aldrig vrikket om. Det ville være imod de fysiske love at påstå at støvlen ikke giver ankelstøtte, men den minimale støtten som støvlen giver skal vores ankler alligevel være ret robuste - hvilket de heldigvis er. Faktisk ser jeg dette lettere stive skaft som en begrænsning ved støvlen end en fordel:

Vandrestøvlens begrænsninger

Ankelstøtten. Lad os starte hvor vi sluttede. Vores logik fortæller os at ved at have en støvle omkring vores ankel vil alt andet lige støtte den. Og det kan man ikke rokke ved. Min erfaring siger mig dog at med mindre dine støvler deciderede alpinstøvler eller skistøvler, så er de ikke stive nok til at støtte din ankel mod en eventuel omvrikning. Det kan lyde lidt modsigende men, støvlets skift låser din ankel så du ikke kan bevæge dig frit samtidig med den ikke låser nok ift at stoppe en eventuel omvrikning. Så bruger man støvlen for at få ankelstøtte, så mener jeg ikke de fleste støvler yder nok støtte. 

Vandtætheden. Ja her begynder det at blive lidt tricky. Ingen tvivl om at en velsmurt læderstøvler næsten er helt vandtæt. Derfor er sådan en støvle også rigtig god til feks kanoturen. Men begynder man først at vandre begynder ens fødder også at svede og når denne fugtige damp har svært ved at slippe ud bliver dine fødder alligevel våde. En goretex støvle har en smule bedre åndbarhed, desværre bliver de små porer meget let tilstoppet og man mister derfor hurtigt åndbarheden. Igen bliver ens fødder og tær våde af sved og så kan det måske være lige meget? Alle der hr gået med støvler ved at en våd støvle kan tage lng tid at tørrer igen.

Vægten! En grov regel siger at 1 kg på foden svarer til 5 kg i rygsækken. En gennemsnitlig vandrestøvler vejer 1.000 g og med et par er vi oppe på 10 kg i rygsækken. Så kan sparer nok så mange hundrede gram på titanium bestik, men hvad gør det når man render rundt med klodser på fødderne.

Skoens fordele

Vægten. Ja, mine vandresko vejer 300 gram. Tilsammen! Det er måske også til det helt ekstreme, og et par populære vandresko Salomon speedcross 4 vejer 660 g i alt for goretex versionen. Det er stadig en god vægtbesparelse ift støvler.

Ankelstøtte. Ja det lyder måske mærkeligt, men tænk over det engang: hvis du ikke har noget der imobbiliserer dine ankler ar du lettere i stand til at flytte foden og bøje i dine ankler. Så det er egentlig ikke fordi skoen støtter din ankel, men den forebygger at du kommer ud i en situation hvis du potientielt kunne vrikke om fordi dit led har ,ulighed for at reagerer. Dette er ren erfaringsbaseret viden, og bestemt ikke videnskabeligt bevist.

Vandtætheden. Både en fordel og ulempe. Fordelen ved en sko er, at vand ligeså let som det kommer ind også kommer ud. Og er dine fødder allerede våde skal du ikke bekymre dig om at træde ned i vandpytter, moser eller krydse elve. Når du sveder kan du også lettere komme af med fugten. Du får en mere bekymringsfri vandretur!

Skoens udfordringer

Vandtætheden. Her er det område hvor man allermest skal gå på kompromis. Jeg bruger vandresko som bliver fuldstændig våde bare man går igennem dugvådt græs, og det har sine åbenlyse ulemper Her er det vigtigt at man skelner mellem sko der er vandtætte og sko der ikke er

Skaftet. Dette handler ikke om ankelstøtte, men mere om at der let kan komme sne eller grus ned i skoen. Ved man at man skal vandre et sted med meget sne eller grus, kan man dog bruge nogle små gaiters for at beskytte sig imod dette.

Holdbarhed. De er bestemt ikke langtidsholdbare og kan nogle gange være en noget dyrere løsning over en længere periode. Et par år og så skal man nok skifte sko, afhægig hvor meget de er brugt. De bliver enten slidt i stoffet eller knoperne under skoen bliver slidt.

Vabler

Jeg tænkte at dette sit eget kapitel. For nogle er vabler nemlig deres største bekymring hvad angår valg af fodtøj. En vabel er egentlig en blære som skyldes forskydning mellem hudlagene. Der er to ting der skyldes vabler: Hvor "følsom" ens hud er og hvor stor friktion der er på huden.

Følsomheden - Jeg får generelt ikke mange vabler og min hud på fødderne er generelt relativt tolerante hvad det angår. Nogle har en mere følsom hud og derfor kan der lettere opstår vabler. Denne faktor kan man kun træne sig ud af ved at lade huden tilvænne sig det gentagne slid.

Friktionen - Dette handler om hvor glat der er mellem de forskellige dele, feks mellem hud og sok eller sok og sko. Her har vi heldigvis gode muligheder for selv at påvirke. Lad mig give et eksempel for at forklare det: Et klassisk sted at få en vabel er på hælen. Dette skyldes at sok klæber sig til huden og holder i denne alt imens vævet under huden rykker sig modsat. Dette vil betyde at der opstår en vabel.

Hvad kan man så gøre ved denne friktion? En lav friktion betyder at det er meget glat, og det er dette man gerne vil have så huden ikke "hænger" fast og dermed skaber gnidningerne mellem hudlagene. Når vi sveder og vi ikke kommer af med denne sved, øger vi friktionen og dermed kommer der vabler. Men kan også sørge for at der ikke er nogle hårde eller stive punkter i fodtøjet som huden kan hænge fast og skurrer over. Med denne viden kan vi mere kvalificeret vælge vores fodtøj efter forskellige ture.

Shelter-/fastliggertur

Da jeg ikke bevæger mig så meget når jeg er på sheltertur, ville jeg ikke bekymre mig så meget om hvor gode skoene er at svede i. Her er det komfort jeg vægter højest, og dermed faktorer som varme og vandafvisningsgrad jeg kigger efter. Derfor ville jeg her bruge mine Salomon-sko eller tilsvarende. Er det vådt ville jeg vælge nogle med vandtæt membran, ellers ville jeg bare bruge nogle behagelige trailsko som kan afvise de fleste ubehagligheder. Er det koldere ville jeg nok stadig vælge sko med tykke sokker. Ligger der sne ville jeg bruge mine gamle Meindl-støvler fra min soldatertid eller et par gummistøvler. På sådan en tur kan man godt komme ud for en masse slid på fodtøjet, derfor gerne noget der kan tåle lidt slag.

Vandretur i fjeldet

Når jeg laver en aktivitet hvor jeg sveder, vil jeg altid bruge en sko hvor man let kan komme af med sveden. Min fortrukne sko er TrailRoc 150 fra Inov-8, og jeg ville altid vælge denne da jeg endnu ikke har mødt dens begrænsninger. Som tidligere nævnt har skoene nogle ulemper ift vandtætheden og da fjeldet kan være meget vådt har jeg måtte tage nogle forbehold. Når jeg er på tur har jeg en fremgangsmåde der ligner denne:

Jeg har altid et par vandresokker (beskidte) og et par lejrsokker (rene). Mine vandresokker er gerne nogle løbesokker med en blanding af merinould og noget syntetisk materiale. Blandingsforhold kan variere afhængig af turen, så jeg på de lidt koldere ture kan have lidt mere uld i sokken. Efter teltet er sat op og lejr etableret kan jeg tage sko og sokker af, vaske og tørre fødderne for derefter at iføre mig de rene sokker. Jeg tager derefter nogle vandtætte sokker udover og så kan jeg proppe fødderne ned i de beskidte og våde sko uden at fod og sok bliver våd. Jeg vasker som regel mine beskidte sokker så de ikke går til at sved og skidt i løbet af turen. Næste morgen kommer den virkelige udfordring: jeg pakker rygsæk og tager de våde sokker på og de våde sko. Nu kan jeg pakke telt sammen imens jeg varmer skoene op. Derefter afsted med varme fødder. Når der holdes pauser kan fødder godt blive kolde, og her gælder det om at holde sig i gang, stå på et underlag eller holde korte pauser. Og ens fødder bliver heldigvis hurtigt varme igen. Selv lige efter man har krydset en meget kold smeltevands-elv, går der sjældent mere end 10 min før fødderne sveder igen.

Vandretur i Danmark

Vi har ikke rigtig noget udfordrende terræn som egentlig kræver deciderede terrænsko. Det er mest nedtrådte ruter vi kan bevæge os på, hvilket betyder st underlagt de fleste steder kan klares i et par gummiløbesko. På vandretur i Danmark går jeg efter samme princip som i Norge. Dog kan jeg pga stiernes beskaffenhed nogle gange vælge nogle mere normale løbe-agtige sko. Det er nu mest for ikke at slide for meget på sålen.

Lige en afsluttende kommentar

Det var sådan set lidt hurtigt min holdning til fodtøj på friluftstur. Der er mange områder der slet ikke er dækket, men når jeg ser overordnet på tingene kan det nok koges ned til nogenlunde dette:

Jeg bruger lette trailsko når jeg har et højt aktivitetsniveau og så må jeg indrette mig efter dette. Jeg bruger vandtætte sko når jeg er på lejr samme sted og ikke går så meget. Støvler bruger jeg sjældent, men de tages i brug når der feks er sne eller jeg ved der er meget slid på fodtøjet.

Til sidst vil jeg nævne hvordan jeg startede med at vandre i trailsko: Jeg har altid vandret i sko fordi jeg var lidt doven og glemsom når der skulle pakkes til vandretur. En bekendt sendte et link til denne her side om ultralight backpacking, og efter en kortere tur for at afprøve princippet, har jeg været solgt.

Prøv det selv af - måske bliver du ligeså solgt?