Jotunheimen, juni 2017

4-dage på sommerfjeldet

På trods af sommerens ankomst til Danmark, længtes jeg efter de åbne vidder i de norske fjelde. Derfor tog jeg 5 dage fri i kalenderen, inviterede min kæreste med på tur og drog mod Jotunheimens natur. Jeg havde nogle nye områder jeg gerne ville besøge, steder jeg ville genbesøge og ikke mindst steder jeg ville fiske. Det blev til 4 dages vandring med mere sne end forventet, færre fisk end forventet og en hel del mere sol end forventet!

Skrevet af Jens Jerichau Clausen, 10. juli 2017

Johanne på vej ned over turens sidste stykke sne

Før turen


Denne tur var lidt hurtigt besluttet og derfor gik planlægningen næsten lige så hurtig. Turen havde tre primære formål: at komme på tur på fjeldet, fiske en masse og se nogle af de områder jeg senere på sommeren skal have folk med på tur i. Derudover havde jeg lidt udstyr der skulle prøves af: Jeg står overfor at skulle anskaffe mig et selvstående sommertelt som supplement til mit Hilleberg Nallo 3 GT. Derfor lånte jeg min brors MSR Hubba Hubba NX til afprøvning. Tre dage før afgang vandt jeg desuden et solpanel i en konkurrence på Friluftslands Facebook-side, som derfor også stod overfor en test. Sidst men ikke mindst har jeg byttet mit gamle Nikon D80-spejlrefleks ud med et Sony a6300 mirrorless kamera, og med en vandtæt kamerataske fra Ortlieb, skulle det nye set-up testes på tur.

Sne fra Memurudalen. De røde pile angiver ruten.

Sne over Raudalsbandet. Hjemmesiden viser 0-25 cm sne, men jeg kan godt røbe at der var mere end de meldte.

Ruten vi lagde var ikke lang, krævende eller med særligt forudbestemte overnatningssteder. Vi havde snakket om oplagte områder at sove i, men ikke lagt noget fast da vi gerne ville have friheden til at kunne fortsætte eller gøre tidligere holdt, afhængig af energi-niveauet. Vi ville følge den indtegnede rute som ses på kortet nedenfor, og ville altså gå fra Memurubu over Hinnotjønne til Langvatnet, over Raudalsbandet mod Olavsbu, for derefter at fortsætte syd på gennem Raudalen mod søerne Grisletjønne. Turen skulle stoppe i Gjendebu hvor vi kunne tage færgen tilbage til Gjendesheim. Alt i alt, ca 45 km hvor det meste var på markerede DNT-ruter. Kun turen op til Hinnotjønne og dens videre vej ned til Hellerjønne var uden for markeret spor. Vi var lidt usikre på de præcise snemængder i området, derfor var vi forberedt på at nogle passager ikke ville være mulige og vi måtte være nødsaget til at vende om. Du kan se den seneste snemelding som vi tog i bussen fra Oslo på billederne til venstre.

Jotunheimen er placeret ca 350 km nord for Oslo

Ruten gik mod uret - fra Memurubu i øst til Gjendebu i vest.

For min kæreste Johanne, gik turen ud på at gå den første længere tur i vandresko frem for vandrestøvler. Vi havde før turen købte nogle Vivobarefoot Primus Trail FG hos Naturlig Fod, som nu altså stod overfor test. De skal bruges senere på sommeren når turen går til Spanien og Pyrenæerne, så derfor skulle det testes af inden en længere tur. Vil du læse om hvorfor jeg ser en fordel i trailsko frem for støvler når man vandrer, så læs mit indlæg Fodtøj på tur. Dette var også en af grundene til at ruten blev lagt så vi nemt kunne vende. Hvis fødderne ikke holdt til belastningen (spoiler: det gik rigtig godt!), ville vi gerne have mulighed for let at ændre ruten.

Mit nyerhvervede BioLite Solarpanel 10+ suger solens energi til sig under en pause. I baggrunden ses mine Inov8 Trailroc 150

Johannes Primus Trail FG på ruten på vej igennem Memurudalen

Det lånte MSR Hubba Hubba NX ved Hinnotjønne

Under turen


Vi tog afsted mandag aften med natbussen fra København og ankom meget tideligt om morgenen til Oslo. Herfra kunne vi tage Valdresekspressen til Gjendesheim - en rute der kører 2 gange dagligt i højsæsonen. Fra Gjendesheim tog vi Gjendebåden til Memurubu-hytten hvor selve vandreturen skulle starte. Så sent som i september sidst år var jeg ved hytten senest (læs om turen i indlægget Med veteraner på fjeldet) og kendte derfor turen op igennem denne grønne og flotte dal.

Båden ankommer til den grønne Memurudal

Dag 1 - Vi tog færgen til Memurubu. Her fra gik vi op igennem Memurudalen i blændende solskin. Vi var ved godt mod og gik væk fra den markerede rute mod nordvest i retning mod Hinnotjønne. Vi ville gerne op og slå lejr omkring søen, da jeg tidligere har fået fortalt af de lokale at netop denne fjeldsø har særdeles gode fiskemuligheder. Planen var derfor at vi som minimum skulle op i den dal hvor søen lå, og derefter finde en egnet lejrplads. Vi have en smuk tur op mod søen med høj sol og helt høje på den friske luft. Des højere vi kom op des mere sne fik dog at se og selvom vi have tjekket snelaget hjemmefra, lå der mere end forventet. Det betød ikke særlig meget på turen op til lejrpladsen, men oppe ved søen kunne vi konstatere hvordan der lå sne på netop den passage, som vi havde tiltænkte at skulle krydse dagen efter. Selve søen Hinnotjønne var desuden dækket af is, så fiskeri var desværre ikke muligt. Vi slog lejr og aftalte at overveje vores rutevalg næste dag - udsigten til til en brat stigning i sne synes ikke umiddelbart tiltalende. Aftensmaden blev lavet i teltet i vores soveposer - for straks solen forsvandt forsvandt dens varme også. Lyset forsvandt dog ikke: Vi lå og snakkede i teltet og pludselig var klokken tolv - men det var stadig lyst udenfor. Selv kl 4 da jeg var ude for at tisse var det så lyst at jeg ikke behøvede pandelampe. Faktisk kunne man se solens stråler på de omkringliggende bjergtoppe.

På vej op igennem Memurudalen

Aftensol ved ved lejrpladsen ved Hinnotjønne. Ude til højre kan man se den snefyldte passage vi tog over dagen efter.

Dag 2 - Næste morgen viste vejret sig igen fra sin meget pæne side. Jeg havde en plan om at morgenfiske i den del af søen der ikke var frosset, desværre havde der været frost og et fint lag is lå på søen. Til gengæld var vi fyldt med ny energi efter en god nats søvn og besluttede at bestige passet gennem sneen. Vi havde udset os en sikker rute hvor vi kunne gå i sneen mellem punkter af klipper. Turen gik også rigtig fint og vi havde en fantastisk udsigt over Hinnotjønne, Memurudalen og, i det fjerne, Besseggen. På den anden side af passet lå Semeltinden med dens breer ned til søen Semelbreatjønne. Herfra kunne vi gå sydvest ned mod Hellertjønne - en sø jeg havde store forventninger til. I september 2016 var jeg der senest, og her fangede jeg nogle flotte fisk, så endelig havde jeg muligheden for at vise mine fiskeevner frem. Søen virkede dog ganske død og ikke en eneste fiske viste sig - heller ikke ved udløbet i den sydlige ende, et sted hvis vi sidste gang havde kunne se de små fiske lege rundt. Vi besluttede derfor at gå hele vejen op til Langvatnet og slå lejr langs den østlige bred af denne. Da vi kom op til søen mødte vi dog igen en delvis tilfrosset sø. Når der er is på søen søger fiskene meget dybt og gerne under iskapperne. Det gør dem meget svære at fiske, ja næsten umuligt når man kun har en stang og skal kaste fra bredden. Vi gik op langs bredden og da vi ikke følte os trætte tog vi et godt indhug i ruten og nåede helt op i den nordlige ende af søen hvor vi slog lejr for natten.

Godmorgen fra teltet ved Hinnotjønne

Morgenstemning ved Hinnotjønne. Læg mærke til den tynde klare is ude på søen bagved.

Begge åbninger er åbne og på den måde kan jeg ryste snavs ud af teltet.

På vej over passet ved Hinnotjønne.

Ned mod Storådalen med Slettmarkpiggen som den hvide top i baggrunden.

I passet mellem Hinnotjønne og Semeltinden skal der kigges kort og øves krydspejlinger.

Pause på ved ned i Storådalen.

Op mod Hellertjønne. Elven i baggrunden er Storåe der går helt ned til Gjende

På ruten mellem Hellertjønne  og Langvatnet

Langs Langvatnet og dens grusede strand

Aftenens lejrplads på Langvatnet's østside.

Dag 3 - Dagens etape var den jeg var mest i tvivl om. Vi skulle gå fra Langvatnet over Raudalsbandet, og i følge snerapporten (se billede øverst i artiklen) skulle der ligge en del sne i dettte pas. Dagen før havde vi mødt to andre vandrere som fortalte at de kom fra den anden side af passet. Der havde ligget meget sne, men de havde altså formået at passere. Da vi kom op til den sidste og stejle del af turen over Raudalsbandet kunne vi se at der lå sne hele vejen over. Der var dog også trådt et spor, så vi valgte at følge den planlagte rute. Det blev hårdt og til tider lidt stejlt, men ikke noget der var sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Vel ovre passet tog vi et smut ind forbi hytten Olavsbu og snakkede med to gæster der havde planer om at overnatte der. De fortalte at de var kommet op igennem Raudalen, den rute vi var på vej ned ad. De sagde der lå sne ret langt ned og at stort set alle søer var frosset til. Det var lidt af et slag for mig, jeg havde ellers regnet med at fiske en masse ned igennem dalen. Netop alle de små søer i denne dal skulle være rige på fisk. Der var dog stadig mulighed for at de lavestliggende søer ved Grisletjønne var isfrie - de var dog over 8 kilometer væk, og eftersom vi allerede havde gået nogle hårde 7 kilometer, havde vi ingen intentioner om at nå søerne samme dag. Vi slog lejr ved en 9-tiden, efter at have gået så langt ned mod Grisletjønne som vi orkede. Det blev en ganske flot lejrplads lige ned til en kun delvist isfyldt sø - desværre bød den ikke på fisk.

Morgenlys igennem teltet. Til venstre for den top længst til venstre ligger Rauddalsbandet som vi skulle passere et par timer efter.

Udsigt sydover Langvatnet

Rutetjek inden vi begiver os over passet. Man kan se sporet der går fra venstre op mod midten af billedet.

Foto: Johanne Rose Conrad

Op igennem sneen på Rauddalsbandet

Vel ovre i Rauddalen forsøgte jeg at fiske i alle søerne - alle gange uden held!

Sådan her så meget af Rauddalen ud: masser af sne!

Pause med Olavsbu i baggrunden

Stemningsbillede med solnedgang fra aftenens lejrplads.

Dag 4  - Sidste vandredag på turen startede relativt tideligt. Vi havde egentlig kun planer om at fiske i Grisletjønne og ellers skulle vi bare nå en færge kl 16.10 fra Gjendebu. Det var godt 12 kilometer til færgen fra vores lejrplads så vi havde god tid til at fiske og holde pauser - og det var heldigt: Denne dag var den varmeste og temperaturen kom op over 20 grader. Det var rigtig lækkert at have tid til pauser hvor solen og varmen kunne nydes. Og udsigten over Gjendesøen på så skyfri en dag var utrolig smuk. Færgeoverfarten i hele Gjendes længde var utrolig smuk og landskabet gik fra det frodige grønne længst nede til hvide spidse toppe mod den blå himmel. Havde det ikke været fordi vi skulle nå en bus fra Gjendesheim, var vi stået af i Memurubu og gået Besseggen.

Det lånte MSR Hubba Hubba NX ved en af søerne i Raudalen på tredje nat.

Johanne kigger ud over søerne Grisletjønne på turens sidste dag.

Vi holder pause i Veslådalen

Foto: Johanne Rose Conrad

Mit nye solpanel suger energi til sig

Det sidste stykke ned mod Gjende.

3 poser affald fra hele turen.

Johanne venter på båden

Båden melder sin ankomst i solskinnet.

 

Turen i tal

52 km // 3 nætter // 27. - 30. juni 2017

Sværhedsgrad: 6 ud af 10

 

Højdeprofil over turen.

Efter turen


Turen var meget lærerig på trods af den begrænsede varighed. Da ruten var lagt til hurtigt at kunne ændres til en nemmere tur, tog jeg også nogle chancer ift udstyr for at teste det af. Her er tre af de bedste erfaringer jeg fik med hjem fra turen:

Nye områder - Selvom det måske er lidt kedeligt at vende tilbage til samme område gang på gang, så var denne et af hovedformålene med denne tur, at rekognoscere området til sommerens kommende ture. Det gik rigtig godt og jeg fik sat nogle waypoints med gode lejrpladser samt set fiskesøerne an. Selvom mange af områderne var for snefyldte, regner jeg ikke med det bliver noget problem senere på sommeren - jeg holder mig dog opdateret!

Sommerteltet - Som tidligere nævnt står jeg overfor at investere i et selvstående sommertelt. Nu fik jeg endelig prøvet MSR Hubba Hubba NX på en længere tur og testet det med flere overnatninger og jeg er vild med den rummelighed man får pga de lodrette vægge. Selvom Hubba Hubba blot er 2-personers, føles inderteltet mere rummeligt end mit 3-personer Hilleberg Nallo 3GT. Før denne tur var jeg ikke i tvivl om teltets høje kvalitet og rummelighed - det der har gjort jeg ikke har købt teltet med dette samme, er muligheden for at slå teltet op (tørt) i regnvejr. Jeg fik det desværre ikke testet på turen da vi ikke havde regnvejr. Jeg har efterfølgende testet det herhjemme, og det er muligt at sætte oversejlet op før inderteltet - det krævede dog et par forsøg for at finde den rette teknik.

Kamera-setuppet - Med mit nye mindre kamera samt en ny kamerataske placeret foran brystkassen, fik jeg taget en hel del flere billeder end jeg plejer på en tur. Den lette adgang til kameraet gjorde at jeg det ikke krævede lang tid at finde kameraet frem og smække det på plads igen. Jeg havde også min trefod (på lidt over 1 kg) med, i håbet om at tage lidt flere fælles billeder og optage noget mere stabiliseret video. Det fungerede egentlig også fint, men jeg brugte det ikke lige så meget som jeg havde håbet.

Sidst men ikke mindst vil jeg huske turen for kvalitetstid med min kæreste!

Udpakning efter turen hjemme i København

Sokkerne og alt det andet udstyr - vasket og i gang med at tørre

Kæreste-selfie!