Tenerife, januar 2018

Solovandretur i varmen

I sommeren 2017 fik jeg svar på min studieansøgning: jeg skulle starte på universitetet i februar 2018. Det betød at jeg havde omkring 7 måneder til at afvikle en masse projekter før den stod på flere års studier. Jeg havde en drøm om at komme ud og vandre en sidste gang inden studiestart - og dermed var drømmen om Tenerife i januar født. En drøm der førte mig igennem regnskov, fyrreskov, ørken og toppen af Spanien - alt sammen i 20 graders varme.

Skrevet af Jens Jerichau Clausen, 18. oktober 2018

Før turen


Turen til Tenerife var en af de ture jeg hidtil har været på, hvor der har været kortest fra tanke til handling. Og tankerne var der ikke mange af: Det skulle være en længere tur, det skulle være varmt og det skulle være i januar lige efter nytår - der havde jeg nemlig fri fra arbejde. Jeg ville gerne nå både den nordlige del af øen, men også til toppen af Teide. Formålet med turen kunne også nemt opsummeres til én ting: “Én stor oplevelse alene”, og derfor blev planen også meget simpel: Gå øen på langs.

Som tiden til turen nærmede sig, så kom der også flere mindre delformål til turen:

1. Jeg skulle forsøge at gå alene - over flere dage!

2. Jeg ville gå så let så muligt - og sove under tarp. 

3. Jeg ville se hvor meget jeg kunne presse mig selv.

Da flybilletterne var bestilt, var det egentlig bare med at komme afsted. Jeg fik pakket mine ting, og hu-hej det gik afsted.

Tenerife er en af øerne i De Kanariske Øer, ude i Atlanterhavet ud fra Afrikas kyst

Ruten som jeg gik. De orange linjer var steder jeg tog bus.

3D-pakkelisten

Majstætiske Teide under indflyvningen til Tenerife

Under turen


Normalt vil jeg skrive en længere beskrivelse fra hver tur - denne gang bliver det en direkte indskrivning af noterne fra min logbog i kursiv og så lidt efterfølgende kommentarer og refleksioner.

Første dag, som jeg kalder dag 0, var ikke en vandredag, men dagbogsindskrivningen har nogle gode betragtninger, og derfor kommer den med.

Dag 0 - Wow hvor var det dejligt varmt da jeg ankom. Tog nordpå til Santa Cruz som det første, for at købe gas og starte vandreturen i Anaga - det skulle nemlig være særdeles flot. Ingen gas og rigtig meget regn gjorde dog at jeg måtte tage en nat på hotel. Turde ikke sidde i en situation hvor jeg ikke kunne koge noget varmt vand. Derudover var overnatningen i Anaga vild - dvs jeg skulle selv finde teltpladser og det var jeg lidt på udebane med. Så alle de her ting, gjorde at jeg tog en nat i byen, Det var fint, men jeg var træt og kede mig. Så jeg tog et langt karbad og så i seng. En lidt træls dag faktisk. Selvom det regner er det dog stadig ret mildt i vejret.

En Jens på udebane - uden gas i en fremmed by.

Dag 1 - Santa Cruz

Jeg besluttede at gå ud fra byen og ud i området. Alternativt kunne jeg have taget en bus dybt ind i området og så være gået ud. Turen op igennem en dal var gennem mange små landsbyer som til dels lugtede og bare generelt var i stor kontrast til byen Santa Cruz. Det blev dog mere og mere vildt des højere jeg kom op og til sidst var der kun lejlighedsvis bebyggelse.Helt oppe i toppen af dalen lå en mindre by. Herefter fortsatte jeg ud - det blev mere og og mere skov. Præcis som jeg havde forestillet mig. Efter et stykke tid i skov kom jeg op til en træbro og rigtig mange turister! Jeg var kommet til besøgscentret for Anaga. Her tog jeg mig en pause med kaffe, øl og lidt mad. Alt er meget billigt. Jeg gik lidt videre, men bøvlede lidt med at finde et godt sted at slå lejr - det blæste og var begyndt at regne en hel del. Derudover var der skråt mange steder og skoven meget tæt og ufremkommelig. Jeg fandt helt tilfældigt et lille skur jeg kunne ligge i læ for regn og blæst. Jeg fik sat en meget dårlig bivuak op, men fin nok til en enkelt nat - troede jeg! Mine vandrestave var for høje til tarpen, hvilket betød at den ikke gik helt ned til jorden. Det er mega dumt at jeg ikke lige fik det prøvet før jeg tog afsted. Min nat var varm nok, men soveposen blev ret våd i den ene side. Og mit underlag. Jeg prøvede at læse lidt, men jeg var alt for træt. Jeg sov allerede ved en 8-tiden. Jeg vågnede klokken 4 efter 8 timers uafbrudt søvn. Mega nice sovepose.

Jeg havde fundet et sti på GPS’en som førte ind i området fra Santa Cruz. Dvs det ikke var en autoriseret rute, og den var på ingen måde markeret eller sikkert den var farbar. Det gik dog fint, jeg kom forbi mange smukke steder, bla en gammel dæmning.

Jeg kunne slå mig ti gange oven i hovedet over mit tarp-setup. Som gammel soldat er jeg blev banket i hovedet med sætninger som “Train as you fight” og “intet må være nyt for dig når lokummet brænder”. At jeg så tager afsted med en tarp og nogle vandrestave hvor jeg ikke har prøvet at sætte det op, så er det bare dumt. Men så lærte jeg det på den hårde måde og det udfordrede da min kreativitet hver aften jeg skulle sætte tarp op.

Flotte grønne skråninger i Anaga

På vej med et stålsat blik - blandt store eksotiske planter

Den første lejrplads

Dag 2 - Anaga

Det regnede hele morgenen! Og det blæste! Med besvær kom jeg op og ud af posen og afsted mod byen - ned for at købe gas og andre småting. Jeg forstår nu hvorfor det hedder en regnskov - damn det er vådt over det hele. Og stien er en lille flod. Mange af klipperne er er rent ler og derfor meget glatte. Jeg er sindsyg glad for mine vandrestave lige nu. Og for mit regntøj. Det fungerer meget godt. Det var først da jeg ramte bebyggelsen vandet begyndte at sive ind ved ærmerne. Jeg havde sat mit mellemlag lidt skørt og ikke fået lukke ordentligt af ved halsen. Meget våd ankom jeg til byen og til Tenerife Outdoor. De havde mange fine ting, og jeg fik gas, små gaiters og en lille vandtæt pose til min tarp. Nu har jeg slået lejr ved en lille hyggelig bar “El Buda Golosa” hvor jeg får lidt mad, kaffe og ly for regnen, imens jeg skriver denne logbog. Nu skal næste step planlægges. Jeg overvejer hostel for at få tørret mine ting. Så jeg tager nok bussen videre til La Laguna for at finde det. Havde ikke regnet med så meget og så kraftig regn. Jeg ombestemte mig dog inde i byen efter en lang pause i solen med tørring af mine ting. - jeg ville fortsætte. Men efter ca 3 km ud af byen kunne jeg se bjergene og hvordan der stadig lå en masse skyer (dvs regn) over dem. Og med en stadig fugtig sovepose, besluttede jeg at vende om endnu engang. Jeg fik en seng på “B&B La Laguna - kan varmt anbefale det. Efter at have hængt soveposen til tørre gik jeg ud og fik noget lokalt mad.

En dag hvor jeg første gang mærkede hvor ubeslutsom jeg er når jeg er alene. Hele 2 gange nåede jeg at ombestemme mig, og begge gange var det beslutninger jeg var lang tid om. På vej ind mod La Laguna første gang, var jeg helt stålsat på at overnatte på et hostel og få tørret sovepose, liggeunderlag og resten af mit udstyr. Efter at have siddet i halvanden time på torvet og overvejet om jeg skulle fortsætte, gjorde jeg det endelig. Men ude af byen, og efter at have gået og “diskuteret” med mig selv i 30 minutter, vendte jeg om endnu engang. Det er frustrerende, og her på bagkant af turen ved jeg at dette blev et tilbagevende problem for mig på turen: Jeg var dårlig til at finde ud af hvad jeg ville og til at tage beslutninger. Når jeg er afsted som turleder eller er afsted med andre, så er det nemmere. Jeg afdækker de andres behov for derefter at tage en fornuftig beslutning på baggrund af det - men alene er jeg dårlig til at afdække mit eget behov.

De eventyragtige skove i Anaga er bestemt et besøg værd!

Kaffe, kage og logbogs-skrivning imens den sidste regn forsvinder.

Juhuu - endelig sol igen. Her midt på torvet i La Laguna.

En våd Jens.

Dag 3 - La Laguna til skov

Jeg stod halvsent op for ikke at forstyrre for meget, samt give mine ting længst muligt tørretid. Hurtig morgenmad og så afsted mod en bus mod Ravelo. Herfra kunne jeg gå lige op til La Calderates, stedet jeg oprindeligt skulle have slået lejr. Vejret var sindsygt godt og man kunne se helt til Teide samt en af naboøerne, fra bussen. Jeg har ingen solbriller og det skal jeg have købt. Her er meget lyst og dejligt varmt. Frokost spiste jeg på lejrpladsen, hvor der også var vandpost. Jeg keder mig. Det er ensomt at gå alene og jeg håber det blot er et spørgsmål om at vænne sig til det. Det må de næste dage vise. Jeg begyndte at gå mod overnatningen. Stierne var gode at gå på og det gik hurtigt fremad. Jeg tog en masse billeder og brugte tiden på det - så blev det ikke så ensomt. Pludselig opdagede jeg, at jeg havde meget langt tilbage - så jeg satte farten op. Jeg måtte gå de sidste par kilometer med pandelampe. Hurtigt aftensmad og så i seng - over 20 km og jeg var meget træt!

Jeg følte at dette var min første rigtige vandredag. En hel dag på skovstier og bare ude i naturen. Og jeg fik gået til. Det var også en lang dag - jeg begyndte først at gå fra frokost kl 12.30, og så er der altså langt til lejrpladsen som var placeret 25 km væk!

Mægtige Teide viser sig i det fjerne.

Venter på bussen

Solens stråler varmer asfalten op, og man går igennem dampen som en anden superhelt

Der er skiltet godt i området

Op op op

BØH! Når kameraet ikke tog billeder, hang det på maven i en vandtæt taske fra Ortlieb.

Fyrreskoven på nord-vest-side kan også indbyde til eventyrstemning.

Teide kommer tættere og tættere på, og kan skimtes mellem træerne

Pandelampen frem og navigation via telefonen

Sky-havet ligger for foden af mig og Teide, altimens solen går ned i Atlanterhavet

Dag 4 - Skov, skov og mere skov til Tahona

Jeg stod op og det var småkøligt. Derfor tog det også meget lang tid for mig at få pakket sammen. Nede ved parkeringspladsen var der mange mennesker og masser af sol - her brugte jeg lidt tid på at varme mig. Og så afsted på dagens etape. En relativ fin tur - igen ca 20 km men denne gang havde jeg hele dagen. Det blev lidt ensformigt til sidst - kun skov og skovstier. Jeg havde svært ved at finde selve campingpladsen og det hele lignede bare skov, pladsen var nemlig placeret forkert på kortet. Jeg manglede også vand! Jeg fandt endelig lejrpladsen og gik efterfølgende på jagt efter vand. Jeg fandt en skovspiseplads (?) og som ved de andre steder var der også vand - der skulle bare tabletter i det. Jeg fik mig også et bad i form af etagevask.

Dagen startede godt og jeg vidste at jeg havde en god dag foran mig, men igen følte jeg at det hele blev lidt ensformigt til sidst. Slutningen på dagen var ret svær da jeg ikke kunne finde lejrpladsen. Jeg var lige ved at gå i panik, da jeg ikke hav de mere vand og egentlig var ret meget midt i en skov. Heldigvis fandt jeg efter ca 20-30 minutter både lejrplads og et område med borde/bænke-sæt samt vandposter. Så selvom jeg var ved at gå i panik, fik det en lykkelig slutning med et etage-vask"!

Godmorgen fra lejrpladsen - jeg ankom i mørket så det var først om morgenen jeg rigtigt fik mig et indtryk af området jeg havde sovet i.

En klassisk sukkulentplante som findes i mange danske hjem - her vildtlevende i nåleskoven. Nogle steder var der hele vægge af planten.

Månen over Teide

Togskinner til intetheden!

Fyrreskoven som man kender den bedst!

Mange af disse vandrør lå igennem skovene

I grænsen mellem skov og sky-havet

Etage-vask

Tarp-setuppet

Hey you!

Lejrpladsen imens jeg sætter tarp op

Aftensmad

Dag 5 - Tahona til Refugie

Endelig kom “den hårde dag”. Over 2000 højdemeter op til refugiet. Jeg vidste det ville blive hårdt, derfor ville jeg også tidligt afsted, så jeg kunne gå hele dagen. Jeg mødte et tysk par, som ikke kunne finde lejrpladsen og derfor havde sovet ved nogle bænke. De havde lige været på Teide. Jeg gik afsted ved en 9-10 tiden og det første stykke var stort set lige op, med masser af højdemeter i skoven. Jævnt hårdt, men benene føltes gode! Over trægrænsen blev det mere fladt, og jeg holdt en lang frokostpause hvor jeg også fik tørret sovepose og dunjakke. De næste stykke var ret nemt: let stigning på gode stier. Det sidste stykke op var først ret nemt - stejlt men på grusvej. Det sidste stykke var hårdt! Det var sidst på dagen og det blev en ren kamp for mig. Jeg holdt mange pauser og havde ikke flere snacks med hurtig energi - det savnede jeg. Oppe ved refugiet købte jeg en Marsbar i en automat, og nød solens sidste stråler. Her blev småkoldt og jeg forberedte mig på en kold nat. Aftensmaden spiste jeg i det meget spartanske køkken, hvor jeg bl.a. mødte et hollandsk par. De var søde og vi snakkede over maden. Desværre var jeg ikke så veloplagt og var faktisk let utilpas. Det var nok en kombination af højden, lavt energiniveau og at jeg var blevet solskoldet i ansigtet. Jeg sørgede for at drikke en masse og så i seng. Vi skulle op kl 5:00 med afgang senest kl 6:00 for at nå at se solopgangen. Jeg faldt hurtigt i søvn i den varme seng.

Den hårdeste dag jeg havde programsat: over 2000 højdemeter, og det rev da også godt i lårene. Det der dog var mest interessant ved dagen, var højdesygen der langsom kom snigende. Jeg har aldrig oplevet problemer med højde før, men jeg har heller aldrig testet det som på denne tur. Jeg gik fra ca. 1.100 moh til ca 3.200 moh på 7 timer. Og en cocktail af hårdt fysisk arbejde med kraftig stigning og højdesyge, gjorde at jeg både fik ondt i hovedet og faldt i energi-niveau. Heldigvis kunne jeg lade op med masser af mad, sukker fra Marsbarer og hvile i en blød seng.

Det var desuden denne nat jeg havde frygtet mest: jeg frygtede en kold nat og en kold morgen, men vejret var med mig og temperaturen røg kun lige akkurat under frysepunktet om natten.

Tøjskift

Modlys i fyrretræerne

Lufttørring i solen

Velmarkerede stier i området for foden af Teide

Velfortjente snacks ved ankomst

Plateauet for foden af Teide.

Teide smider sin flotte skygge i skyhavet om aftenen for refugiet

Dag 6 - Refugie over Teide til skov

Eftersom jeg havde lagt alt klart dagen før, gik det hurtigt med at komme afsted. Jeg var stadig lidt utilpas, så jeg planlagde en masse pauser og havde købt godt med Mars-barer. Det var ikke så koldt som jeg havde forventet, men minde handsker kom dog til sin ret. Det tog over en time at komme til toppen. De sidste 30 minutter var der en smuk rød linje over horisonten. Det ærgrer mig at jeg ikke havde overskud til at tage billeder. Det var også flot med alle pandelamperne som perler på en snor, op ad bjerget. Der blev noget crowded på toppen, men solopgangen over de andre øer var fantastisk. Ved en 9-tiden var jeg allerede på vej ned igen. Jeg tog forbi Pico Viejo og turen på denne side af Teide var øde, men utrolig smuk! Der var mange skarpe vulkansten og flot udsigt. Jeg spiste frokost ved en turiststation og fik samlet ny energi med en sodavand. Det sidste stykke ned og planen var at finde en lejr ved fyrreskovens begyndelse. Jeg fandt en lille lækker plads på et højdedrag. Tæt ved var noget vand (vandpyt) hvor jeg kunne vaske noget af alt snavset af mig. Jeg kunne høre nogle andre campere tæt på, lige på den anden side af kløften. En stille aften med flot solnedgang fra posen.

Tænk sig - en helt enestående oplevelse som man jeg hart kæmpet mig til, og så har jeg ingen energi til at tage billeder af det. Øv øv øv. Det er noget af det jeg fortryder allermest fra turen, at jeg ikke havde mere energi og overskud til at få taget en masse flotte billeder fra den morgenstund.

Afgang fra refugiet

De sidste 650 meter forceres

Solopgangen blandt menneskemyldret

Nede fra Teide igen.

Skyggesiden af Teide bød på kulde og istapper

Pico Viejo er Teides lillebror med et flot krater - her med øen La Gomera i baggrunden.

Teide set fra SØ - jeg gik fra toppen og langs bjergkarmen til venstre.

Masser af støv og stejle stier

Tynde sko med masser af huller, betyder sorte tæer efter et støvet vulkanlandskab

Dag 7 - Skov til en anden skov

Jeg vågnede sammen med solen - og fra soveposen kunne jeg se solen stå op. Et smukt syn. Jeg brugte mit sidste vand til morgenmaden og derefter skyndte jeg mig afsted. Ville ramme Vilaflor inden det blev for varmt. De stemmer jeg havde hørt om aftenen, var nogle russiske vandrere. De spiste morgenmad på en forladt campingplads (lignede det). Her fik jeg tanket vand. Turen til Vilaflor var smuk. Fyrreskoven på denne side af øen bærer præg af skovbrænde. Stammerne er forkullede og der er stor afstand mellem dem. De sidste apr kilometer mødte jeg mange folk - også danskere - for det er åbenbart populært at vandre ud fra Vilaflor. Det er også smukt! I byen købte jeg frokost til næste dag: Brød, skinke, avocado og 2 appelsiner. Jeg spiste dog dagens måltid på en hyggelig cafe. Brugte næsten 2 timer på at læse og drikke kaffe. Det sidste stykke af vandreturen var fint og man kom gennem flere landbrug der lå i ruiner. Jeg slog lejr tæt ved ruten, tættere på end planlagt. Jeg havde udsigt til vandet. Jeg kunne se hvordan skyerne rullede ind nede ved vandet som aftenen skred frem. De nåede aldrig helt op til mig. Jeg havde ellers tænkt ikke at slå tarpen op, men ombestemte mig af frygt for regn. Det blev en kold nat, men soveposen holdt mig dejlig varm. Jeg gled lidt ned ad bakken og vågnede et par gange for at rykke mig op igen.

Solopgangen som jeg så den fra soveposen

Morgenmad fra pose

Udsigten over de tynde fyrreskove

Hængerøv i løbetights - det er der ikke mange der kan prale med!

Nedlagte landbrug -bygget i etager!

Opsætning og udpakning af dagens lejrplads

Dag 8 - Tilbage til civilisationen

Dagen startede koldt! Solen stod smukt op, men bag en nærliggende top desværre. Skyerne tog hurtigt over - det varede hele dagen. Da GR-131 ruten sluttede, gik jeg af egen planlagt rute ned mod Los Christianos, men det var svært, så jeg endte med bussen det sidste stykke. Nede i byen fik jeg en pizza og en øl.

Sjove træer

Kaktus med sjove røde gevækster

Klipper i forskellig farve - virkelig flot!

En udtjent lastbil som jeg mødt på vej ned ad bjerget.

Lyseblåt - en kontrast til de grønne skove!

SLUT!

 
 

Turen i tal

149 km // 8 nætter // 6. - 12. januar 2018

Sværhedsgrad: 8 ud af 10

 

Højdekurve over hele turen. De 10 kilometer mellem 90- og 100-mærket var nogle der hev tænder ud!

Efter turen


Jeg lærte enormt meget af denne tur. Både i forhold til noget af det grej jeg havde taget med, men i jeg lærte i høj grad også en masse om mig selv og den måde jeg er på tur, på.

Solovandring - Jeg kender mange der dyrker solovandring som deres primære vandreform. Nu tænkte jeg det var på tide at jeg fik prøvet dette af. Og det var ikke en ubetinget succes. Jeg savnede virkelig noget social stimulering undervejs - nogle at kunne snakke med. På mange måder valgt jeg også at gå helt i den grøft, hvor man heller ikke møder folk om aftenen ved refugier eller større overnatningssteder. Så selve det at vandre alene i løbet af dagen, kunne jeg godt se mig selv gøre igen. Men helt alene, det har jeg ikke behov for.

Vådservietter - Det lyder meget banalt, men jeg savnede virkelig at kunne tage en vask - isæt i ørkenområderne hvor det fine støv kom ind overalt! Så denne del er nok noget jeg vil prioritere mere næste gang.

Udstyr - Denne turpakning bar præg af at der ville være mange temperaturudsving. Jeg skulle både gå i ørken med tør varme, i regnskov med fugtig hede og så op på Teide hvor vejret ville være koldt. En ting er når man er statisk et sted og feks skal holde varmen, men når man også skal gå i kulde (som jeg skulle ved Teide), så stiller det nogle krav til ens beklædning. Jeg synes jeg lykkedes meget godt, men min dunjakke var overkill og den skal ihvertfald prioriteres fra. Selvom den ikke vejer alverden, så fyldte den godt i rygsækken.

En tur jeg lærte meget af og en kæmpe oplevelse. Naturen er meget forskellig fra det man kender fra Norge og Danmark, og så var det rart at vandre i godt vejr!