Tanker om ture og friluftsliv

Store stærke muller i efterårsfjeldet

Foto: Jesper Hovkjær

Jens Jerichau Clausen

Født i 1990 og opvokset nord for København. Spejder siden '96 og dedikeret friluftsmenneske

Min interesse for at være sammen med naturen startede som spejder da jeg var 6 år gammel, og lige siden har omdrejningspunktet for mine fritidsaktiviteter samt mit professionelle arbejdsliv, været ude- og friluftslivet. Den interesse har taget mig på togt med Skoleskibet Georg Stage, skibums i Frankrig, en karriere som ambulancemand i Forsvaret med to udsendelser i Afghanistan, en skiinstruktøruddannelse i New Zealand og senest en uddannelse til friluftsvejleder fra København. De oplevelser og udfordringer jeg får fra friluftslivet, er så unikke og giver mig stor glæde. Lige netop denne glæde håber jeg at kunne formidle videre, hvad enten det drejer sig om kajak, kano, vandring, ski eller andet.

På snesko i Japan

Foto:

CV

2018-nu: Studerer medicin på KU

2017-nu: Turleder for Opdag Verden

2017: Skiinstruktør hos Evergreen Outdoor Center, Japan

2016-nu: Kajakinstruktør hos Kajakhotellet

2015 - 2016: Friluftsvejleder, Paul Petersens Idrætsinstitut

2013-2015: Studentereksamen, VUF

2013: Skiinstruktør, New Zealand

2012: Afghanistan hold 14

2010: Afghanistan hold 10

2009-2014: Ambulancemand, Forsvaret

2008: Kokkeelev Georg Stage

1990: Født 11. februar


Stolt spejder i DSS - Årgang '96.

Jeg startede til spejder som 6-årig i vores lokale spejdergruppe i Hørsholm: Bent Byg Gruppe. Både min storebror og storesøster var spejdere i samme gruppe, så det var naturligt at starte der. Det var her jeg oplevede de første mange naturoplevelser i min barndom. Jeg husker hvordan vi lærte kort og kompas, om hvordan man var på tur og hvordan rygsækken skulle pakkes. Vi lærte også om at hjælpe hinanden og da jeg var afsted på PLan-kursus (ungdomskursus med andre spejdere på tværs af landet) lærte jeg hvor stort et fællesskab spejder i virkeligheden er. Som sagt gav det mig mange naturoplevelser: Vi var på hike i den danske natur, vi lærte om dyr og dansk fauna og så gik vi en hel del kilometer på de danske stier. Jeg tør godt sige at spejderlivet var med til at starte min naturmæssige opdragelse, og stadig er med til at viderudvikle den. Jeg har været spejderleder og så har jeg selv afholdt ungdomskurser i DDS både som teammedlem og som kursusleder. Som friluftslivet har taget mere og mere af min tid, har jeg valgt at fokusere mere på det ledelsesmæssige i mit spejderarbejde. Det betyder at jeg nu sidder i et udvalg i Det Danske Spejderkorps som forvalter ungdomskurserne. Jeg er meget glad for at kunne få lov at sidde med dette arbejde, da det giver mig tilpas med udfordring og udvikling. 

Dengang i Forsvaret

Jeg startede min karriere som frivillig værnepligtig i 2009 i Aalborg. Dagen hvor det hele startede var også første gang jeg satte mine fødder i Aalborg - en by som jeg senere skulle flytte til. Som spejder havde udelivet altid fascineret mig så det at være soldat var ikke fjernt - det mindede om spejder bare med gevær. Jeg befandt mig da også særdeles godt i den grønne uniform og selvom min oprindelig plan var Livgarden og København, så blev jeg alligevel interesseret i sanitetstropperne på Aalborg kaserner. Jeg meldte mig til mission i Kosovo, men denne mission blev lukket kort efter. Det betød jeg stod over for et nyt valg: hvis jeg skulle blive i Forsvaret skulle jeg søge om udsendelse til Afghanistan - en mission som var på sit allerfarligeste på daværende tidspunkt. Jeg valgte at søge og blev optaget som en del af sanitetsdelingen til ISAF hold 10. Efter udsendelsen ventede der en kontrakt med Forsvaret. Jeg flyttede derfor til Aalborg for at gøre tjeneste deroppe. At være soldat hjemme i Danmark var dog ikke noget der tiltalte mig, og jeg søgte derfor mod endnu en udsendelse sydpå. Jeg kunne nu tage afsted som erfaren sanitetsmand på Hold 14. Med denne erfaring kunne jeg bruge til selv at blive en bedre soldat, men jeg kunne samtidig forsøge at give noget videre til mine soldaterkammerater. Når jeg formidlede fagligt indhold følte jeg mig rigtig godt tilpas, og det var der jeg opdagede at min fremtid skulle have noget med videreformidling og undervisning at gøre. Efter udsendelsen søgte jeg civil for at tage en studentereksamen for derefter at søge officersuddannelsen.

Vejen til Friluftsvejleder

I 2014 ændrede Forsvaret optagelseskravet til officersuddannelsen, hvilket betød at jeg ikke kunne søge. Jeg begyndte derfor at kigge mig om efter andre muligheder. Da jeg altid har kunne lide udelivet og naturen, ville jeg se om jeg ikke kunne gøre en professionel levevej ud af det. Jeg havde både den norske Høgskolen i Bø i overvejelserne, men valgte faldt på danske Paul Petersens Idrætsinstitut (PP). Da uddannelsen i Bø er 3-årig gik jeg længe og tænkte at det var den rette for mig, netop fordi den var længere og mere akademisk. At valget alligevel endte på den danske uddannelse var fordi jeg ikke var modig nok. Jeg var ikke klar til 3 år i Norge og jeg var også lidt usikker på om jeg overhovedet ville arbejde inden for faget. Nu står jeg dog efter endt uddannelse på PP og er glad for valget. Uddannelsen bød på mange op- og nedture og i nogle henseender blev jeg skuffet over uddannelsen og organisationen omkring. Omvendt lærte jeg på PP mange gode menneskelige kvaliteter - noget som jeg fremover kan bruge i mit virke som friluftsvejleder. For når alt kommer til alt er det ikke antallet af kvalifikationer der kommer i første række for at blive en god vejleder - det er attituden, smilet og din evne til at være sammen med andre mennesker.

På Paul Petersens Idrætsinstitut bygger man sin egen kajak - med en god del hjælp fra andre!