Tanker om ture og friluftsliv

Tenerife, januar 2018

I sommeren 2017 fik jeg svar på min studieansøgning: jeg skulle starte på universitetet i februar 2018. Det betød at jeg havde omkring 7 måneder til at afvikle en masse projekter før den stod på flere års studier. Jeg havde en drøm om at komme ud og vandre en sidste gang inden studiestart - og dermed var drømmen om Tenerife i januar født. En drøm der førte mig igennem regnskov, fyrreskov, ørken og toppen af Spanien - alt sammen i 20 graders varme.